Ligeledes svar fra Ungdommens Uddannelsesvejledning:
-Skal man have 9. klasse afg. eksamen for at komme på universitetet, når man har en IB?
Svar: Nej, IB er adgangsgivende. Dog er der særlige krav om dansk, hvis man vil læse på et dansk universitet. Se §9 i denne optagelses-bekendtgørelse:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123207
§ 9. Universitetet kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.
Stk. 2. Universitetet kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02.
Stk. 3. Universitetet kan beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk m.v. efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om danskkundskaber.
Vi har fra et konkret tilfælde erfaring for, at dansk som selvstudie på IB ikke var adgangsgivende til universitetet, så vær forberedt på, at det skal læses op og beståes inden studiestart (½ - 1 år), da dansk som selvstudie ikke er A-niveau som der kræves.